Kapital 19 I Circus

Han blev engang taget med I cirkus i København for at se, hvordan han ville reagere.

Det var lige hvad de havde brug for, en aften i cirkus. Moderen, den biologiske moder, der var ikke noget tilbage for hende at gøre, drengen var ti år gammel, de var blevet separeret 5 år tidligere, væk fra sin moders kærlighed. Hun besøgte ham hver weekend, hun var høj, lyshåret, hendes stemme kom for at hente ham, slæbte ham med i cirkus, havde cowboystøvler og cowboyjakke med en stjerne på. Midt på torvet stod den store cirkusbygning, et sådant syn bragte fornøjelse til byen. Der stod en gruppe mennesker udeforan Cirkusbygningen, drengen og hans mor stod i kø ved indgangen for at få billetter til aftenens forestilling. Oven over indgange n hang et stort neonskilt, der reklamerede for aftenens forestilling - det fyldte hele taget, han smagte på titlen, en enorm gorilla stod med højt løftede arme og slog sig på brystet, cirkuset hed Barnum & Bailey.

De gik ind i lobbyen for at hente billetter. Han havde altid gerne villet i cirkus, de skulle sidde på balkonen. Inde i arenaen var der bjælker, der gik ind mod midten af bygningen fra alle retninger. De havde sat lys op, kridtet stregerne op og sat alle rekvisitterne frem.

Publikum begyndte langsomt at fylde siddepladserne op. Der var en del snakken, og orkesteret varmede op. Endelig havde alle sat sig, Cirkusbygningen var næsten fyldt op.

Orkesteret spillede, og klovnene kom ind i manegen.

I savsmuldet omkring manegen promenerede hestene rundt for øjnene af de mange tilskuere. Klovnene gik bag dem og larmede helt forfærdeligt på hver deres tuba og basun.

En klovn bad om stilhed, han forsøgte at spille på sin trompet, men hornet var knækket

En anden klovn kommanderede orkesteret til at spille bestemte sange. Der var klovne der var klædt ud, klovne der slog på tromme, snu klovne, der lavede numre og lege af stor underholdningsværdi, en tryllekunstner, der hiver en kanin op af en tom hat, "Her kommer elefanterne", ind i Cirkusbygningen, kig rundt og se de modige akrobater, hestene, klovnene, løvetæmmeren. Der var et utal af hunde, der løb rundt og lavede numre, hoppede op på ryggen af hestene. Så blev en tiger og en hest lukket ind i manegen.

Dressøren præsenterede tigeren og hesten til publikum. Tigeren hed King, en 250 kilos Bengalsk tiger, han kaldte King. Hestens navn var Tiger og var udstyret med et tykt læderdækken og zebraskind for at beskytte den mod tigerens skarpe kløer. King red på hesten, der hed Tiger, og begge syntes rolige, som de red rundt i ring der i manegen, tigeren og hesten viste sig frem for publikum, et skue aldrig set mage i Cirkusbygningen.

Christian bemærkede, at cirkusfolkene begyndte at trække en stor kanon ind i manegen.

En af klovnene klatrede op af stigen, stillede sig foran kanonen og bukkede for publikum.

Han kravlede ind i kanonen med fødderne først indtil kun hans hoved stak ud, kanonen blev skudt af, og Christian så manden blive skudte hele vejen over til den anden side af bygningen, hvor han landede. En dame med netstrømper kravlede ned i kanonen, og da kanonen blev skudt af med et brag, fløj hun helt over i den anden ende af manegen. Et løvebur blev kørt ind. Inde i løveburet stod en løvetæmmer 124 med sin pisk. Nu og da blev en tiger lukket ind i buret fra en dør bag i buret for at underholde publikum.

Endelig kom det nummer, alle havde ventet på. Sprechtahlmeisteren stod i midten af manegen foran det store banner med "Barnum & Bailey" og præsenterede aftenens højdepunkt. "I aften får Cirkusbygningen lov til at opleve den enestående Gorilla Jack." Et drama begyndte at udspille sig i det fjerne, som han dukkede frem fra kulissen og blev sluppet ud af sit bur. Et forventningens sus, højspændt forventning, et publikum, der ikke tillod sig selv at blive imponeret, en spændt atmosfære, og så kunne man se dem, oplevelsen af at skræmme dem. Pludselig blev publikums opmærksomhed fanget af en stor abe, der klatrede op i masterne og svang sig i rebene højt oppe over manegen.

Mændene dernede, deres små børn stirrede, drejede hovederne af led for at følge aben, gorillaen jagter rundt over deres hoveder, hele scenariet hjemsøger ham stadig. Han dukkede frem fra publikumsmængden så alle kunne se ham, spotlightet fulgte ham rundt, rynkerne i hans ansigt, brølende svang han sig hen over publikum til den anden side af manegen. Christians mor sagde, han skulle gå helt hen til balkonen, så han bedre kunne se aben. Christian løb over midtergangen helt hen til kanten. Aben fløj rundt i bygningen, som en spindetop, der konstant skifter retning, vender han sig i luften og lander på rækværket. Han balancerer sig hen mod Christian og hopper op på balkonen, hvor Christian står, mens han ruller med øjnene og banker sig selv på brystet i ukontrolleret vildskab.

Han mødte Gorilla Jack, i den alder, jagtscenen, snoede sig, kravlede langs rebet, svingede sig højt i luften bag ham. Christian stod limet til gulvet, han havde mest af alt lyst til at stikke af, han vendte sit unge ansigt mod sin mor og råbte om hjælp. "Huh, huh", svarede gorillaen, mens spottet oplyste dens ansigt. Han havde et ansigt med skinnende øjne, et smilende ansigt, hænder som fødder, graciøs og smuk, høj arikerede hænder med håndflader af læder. Han hamrede sig på brystet, hang for enden af rebet, holdt op med at slå sig på brystet, et overrasket blik, sluttede, så ham tabe masken med håb, genkendte ham nu tydeligere for, hvad han var. Var han fra Rusland, en dæmon, afsløre hans identitet, fratage ham hans magt, offentligheden anklagede ham for at være en bedrager, den rene terror aflæst i hans ansigt, genkendte ham, Jack Gorilla. Til slut kom han endelig i luften bag dem, over deres hoveder, tværs gennem teltet, og stillede sig nær drengen, hans hænder på rebet uden at røre ham, drengen fulgte med, så op. Gorillaen rakte hånden ud og bad drengen om at give pænt hånd. Han kigger på drengen, som om han har ondt af ham, og løfter sin maske op til over ørene. Christian blev meget overrasket, gorillaen tog sin gorillamaske af med den anden hånd og afslørede sig som en mand, hvis ansigt lyste op i et smil. Christian tænkte, at nu har han vist sit ansigt, nu er det hele overstået, hans øjne, det var uhyggeligt, den måde han kiggede på ham, ville aldrig have troet, det kunne lade sig gøre. Din styrke har overvældet mig, uden maske har du antaget menneskeskikkelse, det gik op for ham inderst inde, at det var for ham, han havde taget masken af, publikum belønnede artisten med et stormende bifald, en fantastisk, forrygende succes fik taget til at lette.

Og sådan begyndte det, de to havde indledt et venskab for livet, han var otte år gammel, og mange år senere kunne han stadig genkalde den dramatiske begivenhed. Da de forlod Cirkusbygningen var han tilsyneladende fuldstændig overvældet af aftenens begivenheder, og han fortalte om sin oplevelse om og om igen hele vejen hjem. Drengen smilte gennem tårer, for drengen virkede det som om at aben havde været bange for at få skældud af hans mor. "Jeg havde ikke regnet med, han ville komme derhen, hvor jeg stod", sagde han. Hans mor svarede:"De elsker at klæde sig ud...". Den dag blev det for meget for hans mor og far, han plagede dem med sine spørgsmål, han spurgte kun for at drille. "Hvorfor dit og hvorfor dat", han stillede fjollede spørgsmål. "Jeg ved det ikke, du må tage i cirkus og lede efter svarene, det er der, drenge får svar på deres spørgsmål."

Næste dag gik avisdrengene og råbte: "Ekstraudgave, ekstraudgave, læs hele historien. På avisens forside stod der:

Falsk abe narrer tilskuere, fupgorilla jagter dreng i cirkus. Da han blev sluppet løs, hujede tilskuerne, damerne skreg, og småbørnene græd, drengen var skræmt fra vid og sans. Men endnu mere, sensationel var ordene, der kom ud af gorillaens mund. En mandlig tilskuer har spurgt, hvem denne abe er, man skulle hyre en detektiv, måske Sherlock Holmes eller Charlie Chan. Hvem er denne mand, der bærer maske, monsteret parrerer jo bare ordrer. Trådt ind i barnets verden, barnet, der skriger ved synet af gorillaen, på dette tidspunkt brøler publikum af begejstring ved at se dramaet udspille sig mellem gorillaen og denne unge rekrut